Pernille Garde Abildgaard
 
 

En kortere arbejdsuge

Hvorfor en 4-dages arbejdsuge?

Hvorfor ikke? Hvis man – med relativt simple teknikker – at arbejde smartere, hurtigere og mere produktivt, hvorfor så ikke få en ekstra ugentlig fridag? Det er den simple logik bag ideen om en 4-dages arbejdsuge. Hele hemmeligheden er nemlig, at det ikke handler om, hvor mange timer vi arbejder, men om hvordan vi bruger tiden.

 
 
Fire_dages_arbejdsuge.jpg
 
 
 

Banebrydende resultater af en 4-dages arbejdsuge dokumenteres i ny bog

For første gang nogensinde dokumenteres de praktiske virkningerne af en 4-dages arbejdsuge. Det sker i bogen ”Manden der knuste kalenderen for at gøre sine medarbejdere lykkelige”. Bogen er baseret på den danske virksomhed IIH Nordic, som i over to år kun har arbejdet 4 dage om ugen. Resultaterne er banebrydende: Stort set alt stress blandt de 45 medarbejdere er elimineret, resultatet er fordoblet, sygefraværet er ikke eksisterende og i 2017 og 2018 er de blevet kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads (i IT-kategorien) samt vundet en favnfuld af priser for både deres arbejdsmiljø og deres produkter. Læs mere om 4-dages arbejdsuge her:

 
 

Dansk kommune indfører 4-dages arbejdsuge for deres 300 administrative medarbejdere

De administrative medarbejdere på rådhuset i Odsherred Kommune på Vestsjælland arbejder nu kun fire dage om ugen. De nye arbejdstider iværksættes som et treårigt forsøg og følges tæt af forskere fra Roskilde Universitet. De nye arbejdstider betyder, at medarbejderne skal arbejde en halv time længere tre dage om ugen. De ansatte har i dag en lang arbejdsdag torsdag, hvor de arbejder omkring ti timer. Fremover kan de selv bestemme, hvilken ugedag de vil arbejde ti timer.

 
 

Arbejdstid fra 1900-1990

PGA_Arbejdstidsgraf.jpg
 

Hvorfor er arbejdstiden ikke nedsat i næsten 20 år?

Tillad mig at skabe et kort overblik over den danske arbejdstid fra 1900 til i dag.

Fra 1900 til 1990 er antallet af arbejdstimer pr. uge blevet nedsat fra 60 timer om ugen til de nuværende 37 timer. Det er sket gennem blandt andet overenskomster og lovindgreb.

Hvis vi ser på, hvordan intervallerne mellem ændringerne har fordelt sig - og regner de to timer nedsættelse fra 1987-1990 som én ændring -, så er der sket i alt 13 ændringer, hvilket i gennemsnit er en ændring knap hvert 8. år.  Hvorfor er der så intet sket siden 1990? Jeg synes at det er på tide, at vi ser på mulighederne for at nedsætte arbejdstiden for alle og dermed måske komme noget af den alvorlige stressbelastning på det danske arbejdsmarked i livs.

 

1900
Arbejdstiden er 60 timer ifølge overenskomsterne i jernindustrien.

1915
Arbejdstiden er 56 timer, otte timer syv dage om ugen.

1919
Arbejdstiden er 50,5 timer, 8,5 timer fem dage om ugen og otte timer en dag om ugen.

1920
48 timer, otte timer seks dage om ugen.

1930
John Maynard Keynes: År 2030 vil arbejdstiden reduceres til 15 timer, pga. den teknologiske udvikling, og den vestlige levestandard ville blive fire-doblet i løbet af det næste århundrede.

1958
For første gang i 38 år slås der endelig hul på arbejdsugen på 48 timer. Med en treårig overenskomstperiode nedsættes arbejdstiden med en time per år. I 1958 nedsættes arbejdstiden til

1959
Arbejdstiden nedsættes til 46 timer.

1960
Arbejdstiden nedsættes til 45 timer.

1966
Ny aftale om arbejdstid bliver indgået i 1965, og dermed blev arbejdsugen reduceret til 44 timer med virkning fra 1966.

1967
Endnu engang bliver overenskomsterne ændret, således at arbejdsugen blev reduceret til 42,5 timer.

1971
Arbejdsugen reduceres til 41,75 timer.

1976
Forhandlinger i 1975 fører til en reduceret ugentlig arbejdstid på 40 timer med virkning fra 1976.

1985
Schlüter-regeringens politiske indgreb nedsætter arbejdstiden med en time til 39 timer.

1987
Overenskomstforhandlingerne fører til en fireårig aftale for at få plads til en nedsættelse af arbejdstiden med i alt to timer i løbet af perioden.

1987-1990
Arbejdstiden nedsættes med overenskomstperiodens start fra 39 timer til 38,5 timer fra september 1987, til 38 timer i 1988 og fra 1989 til 37,5 timer. 1990: Den sidste del af nedsættelsen gennemføres, hvor den normale arbejdsuge reduceres til 37 timer.

Kilder: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

 
 
 
 
 

Vil du også gerne arbejde 4 dage om ugen?

Vil du også gerne have en 3-dage lang weekend?
Eller bare en fri hver onsdag?

Med udgangspunkt i bogen “Manden der knuste kalenderen for at gøre sine medarbejdere lykkelige” fortæller Pernille Garde Abildgaard om, hvordan din virksomhed også kan nå 5 dages arbejde på 4 dage. Nysgerrig? Ring og hør nærmere på 3138 0045.

 Se indslag fra TV2 om 4-dages arbejdsuge her: